Inspiring Connections

Inspiring Connections

Slagelse 1. juni 2021 kl. 17.00 - ca. 19.30

Velkommen

Som altid vil arrangementet være bygget op af 

  • Velkomst
  • 1-2 korte oplæg eller foredrag
  • Netværkssamtaler
  • Musikalsk indslag
  • Fri ”mingling”

Sofiia Bjerre

Stress som genvej til succes – om at være sensitiv og succesfuld i en ikke sensitiv verden.

Sofiia fortæller om hvordan kriser gang på gang har afsted kommet totale forandringer og nye muligheder, og om hvordan det er muligt at komme styrket gennem enhver livskrise.

Hun fortæller også om hvordan du selv skaber gennembrud ud fra et sammenbrud der forandrer alt, om hvordan du kan åbne til nye talenter og ressourcer indefra.

Du vil i oplægget komme til at høre om:

  • Det at være sensitiv og intuitiv og de skæve oplevelser det kan give.
  • At ville succes og hele tiden finde nye veje på trods af ikke lige at passe ind i normerne.
  • Hvordan hver dag bliver en succes, selv når man er allermest sårbar.

Læs mere om Sofiia på Oplægsholdere.

Mads Hyldig

SØVN – Hemmeligheden til øget immunforsvar, højere produktivitet, større muskler og lavere BMI. 

Vidste du, at blot én nat med under 6 timers søvn er nok til at sænke dit immunforsvar med 70%?

Eller vidste du at for lidt søvn forstyrrer en række hormoner som kan resultere i øget fedtmasse og mindsket muskelmasse?

Alt det og meget mere fortæller psykolog Mads Hyldig dig om i sit oplæg, hvor du kan forvente at få viden om hvad der sker i din hjerne når du sover samt hvad du helt konkret kan gøre for at optimere din søvn.

Læs mere om Mads på siden Oplægsholdere.

Maria Manuela

Maria Manuela er klar med sin længe ventede debut EP, Freedom Time. EP’en indeholder en smuk håndfuld sange, der vidner om både modenhed og søgen efter det autentiske hos den Århus-baserede sangskriver. 

Maria Manuela har gennem de sidste år været en aktiv del af et århusiansk sangskrivermiljø der i stadigt stigende grad interagerer med sangskrivermiljøer rundt omkring i Europa, og hun spillede i 2013 bl.a. en række koncerter i Berlin. På scenen er hun nærværende og autentisk i sit udtryk og med sin smukke og ganske personlige vokal inviterer hun publikum ind i intens og nærværende stemning.

Læs mere om Maria på siden Artister

ZBC i Slagelse

Zealand Business College

Zealand Business College (ZBC) er en selvejende uddannelsesinstitution, som består af syv uddannelsessteder i Holbæk, Roskilde, Ringsted, Næstved, Køge, Slagelse og Vordingborg. ZBC har cirka 7000 årselever og over 1000 ansatte.
På ZBC udbydes der mere end 40 forskellige erhvervsuddannelser, som for eksempel grund- og hovedforløb til urmager, konditor, bager, mekaniker og it-supporter, samt merkantile erhvervsuddannelser inden for både handel, kontor og finans.
Hos ZBC i Slagelse har vi fået lov til at benytte et ganske fint auditorium, som er velegnet i en corona-tid.
Der findes godt med P-pladser på skolens område, og offentlig transport lige til døren.
Fra Slagelse station findes bus 431, 470R, 480R og 901. Alternativt kan man gå dertil fra stationen på 15 min.

Afspil video

Tilmelding

Ved tilmelding bliver du samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev. Det kan du altid framelde dig i bunden af mailen.