Inspiring Connections

Inspiring Connections

Køge 3. maj 2022 kl. 17.00 - ca. 20.00

Velkommen

Som altid vil arrangementet være bygget op af 

  • Velkomst
  • 1-2 korte oplæg eller foredrag
  • Netværkssamtaler
  • Musikalsk indslag
  • Fri ”mingling”

Birgitte Baadegaard

Det er samfundets skyld’ 😊

’Feminismen har taget over – nu er det for meget,’ – påstår nogen mænd og kvinder.

’Mandehadet vokser og er en pest for verden,’ – siger nogen kvinder OG mænd.

’#metoo har smadret dynamikken mellem kønnene – kan man(d) nu ikke engang flirte længere’? udbryder en del mænd – og kvinder.

Sådan har debatten rullet det seneste års tid i skyggen af både corona og den tværnationale #metoo bølge.

Det handler om psykologi…

Hvorfor kan vi tilsyneladende ikke finde ud af at bygge bro? At anerkende hinanden i både liv og ledelse? Det er der en dybdepsykologisk forklaring på – vi skal ind og kigge på ’det feminine og det maskuline’ ud fra en jungiansk vinkel for at forklare det, der sker. Det kræver et bevidsthedsskift, både som mand og kvinde, at ændre sin adfærd – OG sit ståsted i verden.

… Og om vores fælles historie

Og for virkelig at forstå hvorfor, alt ’er, som det er’ (for det ’er’ jo ikke mere, end at vi kan lave det om, hvis vi vil), er vi nødt til at dykke ned i historien. At tage på en tidsrejse, der går mange tusinde år tilbage.

Når vi begynder at sætte den nedarvede struktur (vores kollektive ydre ramme) sammen med vores indre billede (vores individuelle briller) – begynder vi at SE. Se, hvordan alt hænger sammen – og hvordan, du og jeg, mænd og kvinder og alt andet, hænger uløseligt sammen.

Og ja, måske – bare måske – kommer vi en snert ind på kvantefysikkens love. Men det er KUN, hvis der er tid.

Læs mere om Birgitte på siden Oplægsholdere.

John Motumbu

Johan Mutombo er guitarist og vokalist fra Congo, og startede med at spille i kirken i en alder af 15 år, på det tidspunkt begyndte han også at spille i forskellige bands som Mbilia Bel og Wenge Musica.

Han rejste til Kenya hvor han boede i mere end ti år og arbejdede med mange forskellige store kenyanske musikere.

John Mutombo bor i Danmark nu, hvor han samarbejder med musikere som Isildo Novela, Deodato Siquir, Kim Jesus og mange andre.

John spiller folk-music fra Congo.

Du kan læse mere om John på siden Artister.

Tilmelding

Kommer snart

Tilmelding

Ved tilmelding bliver du samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev. Det kan du altid framelde dig i bunden af mailen.