fbpx

Inspiring Connections

Inspiring Connections

Roskilde 7. juni 2022 kl. 17.00 - ca. 20.00

Velkommen

Som altid vil arrangementet være bygget op af 

  • Velkomst
  • 1-2 korte oplæg eller foredrag
  • Netværkssamtaler
  • Musikalsk indslag
  • Fri ”mingling”

Lai Yde

Team-dynamikker

Kom til oplæg om de forskelige værdier der styre vores tid lige nu. 
 
Da Mads Skjern satte sig på trappestenen i Matador med sin lille søn tog han en beslutning, der kom til at vende byen på den anden ende. Han ville nemlig åbne en tøjbutik – noget som kun var forbeholdt eliten, troede de…. Dette fine tigerspring holdt os klinet til skærmene i 24 episoder. I serien var det kun to kerneværdier, der kæmpede – MEN i dag er der hele seks fremherskende værdisæt – og det skaber et identitetspolitisk kaos i hele den vestlige verden.
 
Heldigvis var der en visionær Psykologiprofessor ved navn Clare W. Graves, der gjorde en smuk opdagelse, ved at stille tusindvis af folk et simpelt spørgsmål: Hvad er et godt liv for dig? Ud af de svar han fik skabte han en lærerig teori kaldet Spiral Dynamics, der kan hjælpe os med at rydde op i al det kaos vi befinder os lige nu. Lai Yde har oversat teorien til skuespil, så i stedet for kun at snakke – vil vi vise hvor forskelligt vi opfatter verden – og gå dybere ind i hvordan vi tænker, føler og agere alt efter vores værdisæt. En underholdende tour de force gennem menneskets udviklingshistorie og et stykke ud i fremtiden. 
 
Målet er at se både styrker og svagheder ved alle værdierne – så vi kan gå ud i verden og bygge bro.

Sander Stenderup

Sander Stenderup er en dansk sanger og sangskriver, der siden teenageårene har sunget og skabt inderlige kærlighedsmelodier fra hjertet. Lyrisk sjælefyldt og hengiven talentfuld, Sanders musik trænger ind og inspirerer.

Sander har netop udgivet sit første album ”Light”. Albummet udforsker den fine rejse gennem kærlighed, medfølelse og personlig vækst.

Hans musik er en afspejling af hans åndelige rejse, inspireret af dybe oplevelser og forskellige indsigter og lærdomme fra hele verden.

Med en dygtig kombination af vokal og guitar, løfter han den åndelige kraft med sjælefulde kærlige sange som ‘Mother’ og beroliger vores travle sind med bløde toner i sangen ´Closer’ – og tilbyder en unik rejse og dybde, som sjældent er at opleve.

INSP!

Slagteristræde 9
4000 Roskilde

Tilmelding

Ved tilmelding bliver du samtidig tilmeldt vores nyhedsbrev. Det kan du altid framelde dig i bunden af mailen.

Du kan bestille pastasalat som vil stå klar til arrangementet

Pastasalat med humus (vegetar)
Indeholder salat, pasta, majs, ærter, gulerod, røde peber, ost i tern, røde løg, agurk, sort oliven og cherry tomater.
54,00 DKK

Pastasalat med kylling
Indeholder salat, pasta, majs, ærter, gulerod, røde peber, ost i tern, røde løg, agurk, sort oliven og cherry tomater.
54,00 DKK

Bestilles og betales på MobilePay 31502015 senest søndag den 5. juni. Skriv navn og hvilken salat du ønsker i beskeden, fx “Ingrid Nielsen, humus”.