Inspiring Connections

Årets inspirator

Vi vælger årstidens inspirator fire gange om året: Vinter, Forår, Sommer og Efterår, og ud af de fire vindere vælger vi Årets Inspirator.

Du kan nominere en kandidat – en person som du synes er særligt inspirerende – ved hjælp af formularen her på siden.

Vinderen modtager intet andet end hæder og ære, og naturligvis retten til at bruge betegnelsen – og emblemet – på hjemmeside, sociale medier etc.

Her på siden kan du se vinderen af årstidens inspirator – Vinteren 2021 – og vil fremover kunne se både nominerede og tidligere vindere.

Henrik Mathiasen

Henrik Mathiasen præsenterer sig selv som ”erklæret optimist” og har gennem årene inspireret en perlerække af danske og udenlandske virksomheder i optimismens mentale værktøjer. Under sine foredrag og gennem sine bøger dokumenterer han, hvordan personer opnår mere succes både personligt og professionelt gennem et bevidst valg om en optimistisk tilgang.

Som alle andre har Henrik Mathiasen også oplevet modgang. Men det er ikke modgangen i sig selv, der definerer os – det er derimod måden, hvorpå vi håndterer den modgang, livet tildeler os. Henrik Mathiasen har taget den inspirerende rejse fra at være en usikker stammer til at være en yderst populær foredragsholder og underviser i det danske erhvervsliv. Dette er i sig selv en nærmest naturstridig bedrift. Herudover er han vært for Award Showet for Årets Optimister, der hylder de danskere, som på inspirerende vis har trodset modgang. Blandt vinderne kan nævnes Kasper Schmeichel, Søs Egelind, Ole Henriksen, Dar Salim, Lars Larsen & Bodil Jørgensen.

Henrik Mathiasens elsker begreberne ”Infotainment” og ”klog underholdning”. Det må og skal være underholdende at lære nyt, hvorfor humor og storytelling er en væsentlig del af hans foredrag. Henrik har sat en dyd i at gøre komplicerede emner simple. Er det for indviklet eller fylder teorien for meget, så kommer målsætningerne aldrig ud at leve. Så det er i øjenhøjde med publikum, der får leveret en køreklar opskrift på at blive optimister – og der er fuld smæk på inspirationen.

Kontakt-info
Telefon: 2182 6263
Mail: hm@optimisten.dk
www.optimisten.dk