fbpx

Inspiring Connections

Tidligere arrangementer

19. april 2022 Online

Louise Lind

Fremtidsudsigter

Louise Lind tager os med på en visuel tur til fremtiden.

Hun hjælper mennesker med at se, oversætte og tage gode beslutninger i den fremtid, der kommer susende imod os.

Til det bruger hun sin fremtidssans og visuelle teknikker, og oversætter komplekse budskaber til noget de fleste forstår.

Om du er i udvikling eller afvikling, studerende eller pensionist – så kommer fremtiden susende imod dig og du kan ikke længere gøre som du plejer.

Som deltager får du indsigt i, hvorfor denne metode er fremtidens kommunikation, og du kan selv at prøve det af – fordi i fremtiden, er du bestået fra start.

Læs mere om Louise på siden Oplægsholdere.

1. marts 2022 Kay Fiskers Plads i København

Asbjørn Jensen

Sælg dig selv eller dit produkt med god præsentationsteknik
I dette oplæg vil du lære, hvordan du sælger dig selv eller dit produkt på den bedste måde. I dette interaktive oplæg, får du først præsenteret de fem public speaking redskaber og dernæst skal du bruge de 5 redskaber sammen med de andre deltagere i en fælles øvelse. Mine oplæg er altid fulde af grin og sjov, fordi jeg mener, at det skal være sjovt at lære præsentationsteknik. Desuden vil der være en kort gennemgang af jobsamtalen og hvordan du sælger og forbereder dig til den. Alle kan lære at sælge sig selv eller andet, du skal bare have de rette redskaber.
 
Læse mere om Asbjørn på siden Oplægsholdere og asbjornspeaks.com.

Tid og sted

1. marts 2022 kl. 17.00 – ca. 20.00
Kay Fiskers Plads 9
2300 København S

Tilføj til kalender

Mod solen

Mod solen er en Duo som består af Brian Høiberg og Kristina Nordahl. Den musik de spiller ligger inde for singersongwrite-genren med en lille strejf af jazz, pop og blues. Igennem musikken rammer de alt lige fra den sprudlende livsglæde til humor, selvironi og melankoli.

De spiller i forbindelse med deres optræden hos Inspiring Connections udelukkende deres egen musik, men ellers spiller de ofte på strandcafeer og til private fester, hvor de laver en blanding af egne numre og covernumre af kunstnere som Tina Dickow, Lisa Ekdahl, Hindi Zarah, Maria Key, Norah Jones, Bob Marley, TV2, Kim Larsen, Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Søs Fenger, Jack Johnson, Ed Sheeran, Katie Melua, Bill Withers, danseorkestret, Jason Mraz m.fl.

De optræder også med band hvor de laver mere dansevenlig musik.

15. februar 2022 Online

Mads Hyldig

God ledelse kræver HjerneRO – Færre bekymringer og mere overskud.
Som udgangspunkt kan hjernen sagtens håndtere livets stress – hvis blot man giver den en pause fra alle grublerierne.
At du grubler, spekulerer og bekymrer dig om dit arbejde, dine børn, og andre af livets omstændigheder, kender mange af os. Men hvis vi ikke formår at slippe disse bekymringer og give hjernen en pause, så vedligeholder vi stressen fremfor at give hjernen en mulighed for at genoplade.
Mange stresscoaches taler om vigtigheden af at stressreducere, fjerne negativt stress eller på anden vis undgå stressede situationer. Men hjernen er designet til at tilpasse sig den stress, vi møder, så den derved kan blive stærkere. Præcis ligesom hvis man træner sine muskler. For hvad sker der med en muskel, vi ikke får trænet? Den bliver ofte svag og sårbar, præcis ligesom med hjernen.
Mads Hyldig vil bl.a fortælle om:

  • Hvor i hjernen vores grublerier kommer fra
  • Hvordan man kan slukke for grublerierne
  • Hvordan man kan genoplade sine mentale batterier

HjerneRO handler om at skabe ro i hovedet uanset hvilke omstændigheder, du måtte møde. For det er tankerne, der er årsagen til, at du oplever at være stresset – ikke nødvendigvis dine omstændigheder. Når du lærer at kontrollere dine tanker, give slip på tankemylder, stoppe med at overtænke og bekymre dig, vil dit stressniveau falde helt af sig selv. Desuden vil du opleve at blive mere modstandsdygtig overfor livets udfordringer.

Læse mere om Mads på siden Oplægsholdere.

2. november 2021 Online

Mai Mortensen

Unges seksualitet

Mai giver et indblik i sit arbejde som seksualunderviser.
Som forælder kan det være svært at forholde sig til sine børns seksualitet. Der er mange udfordringer, som de unge i dag skal navigere i. Den lettilgængelige porno, sociale medier og deling af nøgenbilleder. Det kan være vanskeligt at gennemskue hvordan man råder sine børn bedst muligt. 
I dette oplæg vil Mai fortælle om de emner hun anser som de vigtigste, når hun rådgiver udskolings-elever om seksualitet. Hun vil beskrive nogle af de metoder hun bruger, samt dele sine erfaringer om, hvad de unge selv er mest optagede af.
Glæd dig til en aften hvor vi sætter ungdommens seksualitet på dagsordenen.
 
Du kan læse mere om Mai på siden Oplægsholdere.

19. oktober 2021 Online

Palle Bo

Livet som digital nomade

Her under Corona-pandemien er vi alle blevet vant til at arbejde online. Det er noget aftenens oplægsholder har gjort siden 2016, hvor han solgte alt og rejser rundt i verden mens han driver sit radio- og podcast-produktionsselskab online. 

Han er digital nomade helt uden adresse og har indtil nu været i tæt på 100 lande, mens han stadig servicerer kunder som LEGO. 

Hør om udfordringerne og fordelene ved at leve i en kuffert og altid være på vej til det næste land.

5. oktober 2021 Konventgården i Roskilde

Mads Sebbelov

Følelsesmæssig intelligens

Forstå hjernes kompliceret følelsesmæssige puslespil – en gåde for mange mennesker. På en let og elegant måde bliver deltageren involveret og taget med på en rejse ind i hjernes medfødte 7 drifter og vores bevidsthed.   

Oplægget giver deltageren værktøjerne til at samle puslespillet og løse gåden.

Læs mer eom Mads på siden Oplægsholdere.

Se kort video her: https://youtu.be/X0U1jXI_DyU.

Deodato

Deodato Siquir fra Mozambique leverer sofistikeret musik, der kombinerer traditionelle afrikanske rytmer med cool skandinavisk jazz, spillet med stor færdighed, så det resulterer i en unik og levende lyd suppleret med Siquirs bløde poetiske sang på sit modersmål Shaangan – Tsonga, portugisisk og engelsk med universelle temaer: Fred, kærlighed og velstand.

Deodato blev født i en musikalsk familie i 1975. Han voksede op i Maputo og lærte sig selv at spille på et hjemmelavet trommesæt bestående af skraldespande og andre forhåndenværende komponenter.

Han blev medlem af det første band Escolinha Vamos Brincar i 1988. I en alder af 15 optrådte han med professionelle orkestre.

Læs mere om Deodato på siden Artister.

21. september 2021 Online

Jørgen Larsen

Personligt Lederskab

”Mit liv – mine valg – mit ansvar!”

Vi er alle sammen i stand til at træffe valg i vores eget liv – og vi er alle sammen i stand til at tage ansvaret for disse valg.

Dog kan vi komme ud for personlige oplevelser, der ændrer vores liv – og at det kan være svært at få disse bearbejdet på en konstruktiv og bevidst måde.

Med udgangspunkt i foredraget ”Trivsel – Traume – Terapi!”, vil Jørgen forsøge at sætte oplevelsen i perspektiv, hvor terapi mange år efter fik gjort op med følgevirkningerne af traumet – frem mod en tilgang, hvor ansvaret for eget liv blev trukket hjem igen.

”Mit liv – Mine valg – Mit ansvar!” er omdrejningspunktet om Jørgens egen tilgang til både det professionelle og private liv og som han hver dag bruger i sit job som Coach, Mentor, Senior Managements Consultant og kursusleder for ledelsesudvikling.

I oplægget vil du få et indblik i de påvirkninger et pludseligt traume kan medføre, de reaktioner der fulgte med – og så Jørgens måde at konfrontere disse på for at komme videre i sit eget liv. Derudover vil du få inspiration til at kunne definere Dit Eget Personlige lederskab og dermed tage dig selv alvorligt.

Du kan læse mere om Jørgen på siden Oplægsholdere.

7. september 2021 Café Åsen i Køge

Lars Hendriksen

Mobilvideo og greenscreen

I oplægget vil Lars vise hvordan man laver greenscreen videoer med sin mobiltelefon.

Hvis tiden er til det, så viser han en video der fortæller historien om Greenscreens udvikling og afdækker hemmelighederne i Hollywood. Derefter laver han en greenscreen video om én af deltagerne i salen.

Målet er selvfølgelig at gøre deltagerne interesserede i at deltage på ét af mine kurser, men hvis man er kvik, så kan man rent faktisk gå hjem og kopiere og bruge det man har set på kurset.

Mod solen

Mod solen er en Duo som består af Brian Høiberg og Kristina Nordahl. Den musik de spiller ligger inde for singersongwrite-genren med en lille strejf af jazz, pop og blues. Igennem musikken rammer de alt lige fra den sprudlende livsglæde til humor, selvironi og melankoli.

De spiller i forbindelse med deres optræden hos Inspiring Connections udelukkende deres egen musik, men ellers spiller de ofte på strandcafeer og til private fester, hvor de laver en blanding af egne numre og covernumre af kunstnere som Tina Dickow, Lisa Ekdahl, Hindi Zarah, Maria Key, Norah Jones, Bob Marley, TV2, Kim Larsen, Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Søs Fenger, Jack Johnson, Ed Sheeran, Katie Melua, Bill Withers, danseorkestret, Jason Mraz m.fl.

De optræder også med band hvor de laver mere dansevenlig musik.

17. august 2021 Online

Malene Bendtsen

Selvudgivelse af bøger i Danmark og Internationalt

Malene fortæller om hvordan det ikke længere er nødvendigt eller måske endda ikke ønskeligt at samarbejde med et forlag omkring udgivelsen af sin bog.

Hun fortæller også om hvad selvudgivelse egentlig er og hvordan man kommer bedst gennem processen.

Du vil i oplægget komme til at høre om:

  • Processen med at udgive sin egen bog
  • Hvem der bør overveje at udgive med et forlag og hvem der ikke bør
  • De misforståelser mange har om bogudgivelse

Maria Manuela Bock Kramer

Maria Manuela er klar med sin længe ventede debut EP, Freedom Time. EP’en indeholder en smuk håndfuld sange, der vidner om både modenhed og søgen efter det autentiske hos den Århus-baserede sangskriver. 

Maria Manuela har gennem de sidste år været en aktiv del af et århusiansk sangskrivermiljø der i stadigt stigende grad interagerer med sangskrivermiljøer rundt omkring i Europa, og hun spillede i 2013 bl.a. en række koncerter i Berlin. På scenen er hun nærværende og autentisk i sit udtryk og med sin smukke og ganske personlige vokal inviterer hun publikum ind i intens og nærværende stemning.

Læs mere om Maria på siden Artister

1. juni 2021 Online

Sofiia Bjerre

Stress som genvej til succes – om at være sensitiv og succesfuld i en ikke sensitiv verden.

Sofiia fortæller om hvordan kriser gang på gang har afsted kommet totale forandringer og nye muligheder, og om hvordan det er muligt at komme styrket gennem enhver livskrise.

Hun fortæller også om hvordan du selv skaber gennembrud ud fra et sammenbrud der forandrer alt, om hvordan du kan åbne til nye talenter og ressourcer indefra.

Du vil i oplægget komme til at høre om:

  • Det at være sensitiv og intuitiv og de skæve oplevelser det kan give.
  • At ville succes og hele tiden finde nye veje på trods af ikke lige at passe ind i normerne.
  • Hvordan hver dag bliver en succes, selv når man er allermest sårbar.

Læs mere om Sofiia på Oplægsholdere.

Maria Manuela

Maria Manuela er klar med sin længe ventede debut EP, Freedom Time. EP’en indeholder en smuk håndfuld sange, der vidner om både modenhed og søgen efter det autentiske hos den Århus-baserede sangskriver. 

Maria Manuela har gennem de sidste år været en aktiv del af et århusiansk sangskrivermiljø der i stadigt stigende grad interagerer med sangskrivermiljøer rundt omkring i Europa, og hun spillede i 2013 bl.a. en række koncerter i Berlin. På scenen er hun nærværende og autentisk i sit udtryk og med sin smukke og ganske personlige vokal inviterer hun publikum ind i intens og nærværende stemning.

Læs mere om Maria på siden Artister

18. maj 2021 Online

Henrik Westergaard – Bliv din egen videofotograf

Hvad er din historie og hvordan vil du gerne fortælle det?

De unge har for længst lært at det handler om at være fysisk online hele tiden.

Nu skal du også med! Med din mobiltelefon kan du selv skabe indholdet til dine private eller professionelle sociale medier, men det er ikke lige meget hvordan du gør.

Henrik giver gode råd til hvordan du selv kan gøre det professionelt, men giver også eksempler på hvordan du IKKE skal gøre.

Henrik er journalist og videofotograf, og arbejder med at fortælle historier gennem video, lyd og tekst. Henrik har gennem 28 år arbejdet med journalistik på landsdækkende og lokale radiostationer. Henrik tilbyder også kurser i mobilvideo som fysiske- eller onlinekurser.

Læs mere om Henrik på siden Oplægsholdere.

10 000 Bees

En fra Texas, en fra København. Sange på engelsk og dansk. To guitarer, der ringer om kap. Vokalharmonier, der klinger så du ryger op i loftet. Drive, swing, glæde og blues.

Feel the buzz …

Aimee Bobruk: Sangerinde og sangskriver fra Austin, Texas. Tre albums i eget navn. Aimee har desuden leveret tekster til en lang række sange i det europæiske Melodi Grand Prix, ligesom hun har skrevet sange med blandt andre danske Hush og Jens Lysdal.

René Gummer: Ni albums med originalt materiale er fundamentet for en konstant turné i Danmark og over hele USA. René er også USA-korrespondent på Weekendavisen og laver podcasts og radio til DR om USA.

Læs mere om 10.000 Bees på siden Artister.

4. maj 2021 Online

Mette Schnipper – Livets Små og Store mirakler

Det bliver med garanti ikke kedeligt, der kommer en masse små og store muligheder på bordet.
For dem der ønsker at være med til at udfordre mig, på at vende det fra tristhed til disse mirakler jeg ser alle steder, da det er individuelle valg vi selv træffer, kan man hurtigt komme i dialog derfor Relation og Sparring.
 
Læs mere om Mette på siden Oplægsholdere.

10 000 Bees

En fra Texas, en fra København. Sange på engelsk og dansk. To guitarer, der ringer om kap. Vokalharmonier, der klinger så du ryger op i loftet. Drive, swing, glæde og blues.

Feel the buzz …

Aimee Bobruk: Sangerinde og sangskriver fra Austin, Texas. Tre albums i eget navn. Aimee har desuden leveret tekster til en lang række sange i det europæiske Melodi Grand Prix, ligesom hun har skrevet sange med blandt andre danske Hush og Jens Lysdal.

René Gummer: Ni albums med originalt materiale er fundamentet for en konstant turné i Danmark og over hele USA. René er også USA-korrespondent på Weekendavisen og laver podcasts og radio til DR om USA.

Læs mere om 10.000 Bees på siden Artister.

20. april 2021 Online

Suezanna Zenani

Fra selvsabotage og knokle energi til Kærlig Slow-living Hjertekriger

Dit SELVBILLEDE spiller en fuldstændig afgørende rolle for, hvordan dit liv udspiller sig.
Vores tanker, overbevisninger, vaner og adfærd udgør det menneske vi er. De er alle en del af den programmering, vi går rundt med. Og ligesom computeren, der processer lettere og hurtigere, når den er udstyret med det bedste software – Så manifesterer vi mennesker også langt hurtigere det liv vi drømmer om, når vi har uploaded programmet SELVKÆRLIGHED til vores selvbillede.

Har du tænkt over, hvordan det vil FØLES inde i dig, når du giver dig selv lov til at stråle i alle celler af dig?
Eller hvordan vil du SE UD, når du har landet den fuldstændige ubetingede kærlighed til det menneske du er?

ALT ER ENERGI
Ligesom yin & yang, dag & nat, hoved & hjerte bygger livet på kontrast igennem to modsatrettede poler.
Samtidig er alt ET SPEJL – ligesom mit spejlreflekskamera.
Dvs dit selvbillede er et direkte spejl til det liv du lever og den verden, du ser og mærker omkring dig. Det er motoren og drivkraften for dine drømme, og derfor er det helt afgørende at kigge på dit forhold til dig selv.
Måske du har en drøm om at finde den der helt særlige partner, der sætter fut i hjertet?
Eller måske du godt kunne tænke dig mere eventyr i livet?
Uanset hvad du drømmer om, ligger løsningen inde i DIG.
I frekvensen af kærlighed til dit selvbillede.

Læs mere om Suezanna på siden Oplægsholdere.

6. april 2021 Online

Cecilie Haldbo Gredal

Bliv en game-changer

Hvordan bryder du med de Idealfælder, der gør, at du knokler for meget, mangler tid og følelsen af at være grundglad – på trods af, at du udefra set har det hele?

Bliv klogere på, hvad Idealfælder er, og hvordan du gør op med dem, så du får brugt dit fulde potentiale, dine talenter og finder en helt anden lethed og glæde i dit liv og personlige lederskab.

Du kan selvfølgelig også blive ved med at gøre, som du plejer og knokle, eksekvere og haste derudaf i håbet om, at liiige om lidt, SÅ bliver det hele meget bedre … ELLER du kan gøre noget reelt anderledes ved at blive bevidst om de Idealfælder, der begrænser dig og alt det, du troede var ’rigtigt’.

Hvis du vil justere din kurs og tage lederskab for at bruge dit fulde potentiale, er det altså nu, du kan få inspiration til det.

Læs mere om Cecilie på siden Oplægsholdere.

16. marts 2021 Online

Lai Yde

En ny verden?

Mange snakker om at “den gamle verden” er død, men det er meget få der har et bud på hvad den nye verden egentlig kan byde på!? 

Heldigvis faldt en psykologiprofessor for mange år siden over en mærkværdig indsigt – at vi mennesker navigerer efter vidt forskellige værdisæt – som gør at vi nemt kan misforstå hinanden… Fordi vi – kort sagt – har vidt forskellige opfattelser af hvad er godt og dårligt – rigtig og forkert! 

Her er fire værdisæt (ud af de otte som modellen består af):

Nogle drømmer om magt, kontrol og total dominans – både fysisk og mentalt – men mangler empati og evnen til at behovsudsætte.

Andre drømmer om stabilitet, orden og tryghed. De følger reglerne, efterlever gamle dyder men frygter forandringer og uvished…

Andre igen drømmer om succes, prestige og en kometkarriere med masser af luksus og statussymboler. De er innovative og drevet af “større vækst” – men ved ikke altid hvordan de egentlig har det i maven følelsesmæssigt… 

Andre drømmer om indre fred, fordragelighed, kærlighed og lighed for alle. De søger fællesskabet og konsensus, men kommer ofte til at se verden igennem en forsimplet “offer/krænker” optik – og hvor de altid har rollen som “redder”…

Disse fire kerneværdier har både styrker og svagheder – og når man kender dem, er det langt nemmere at forstå hvorfor folk handler som de gør. Man kan nemmere acceptere andre, når man forstår deres største drøm og største frygt.! 

Læs mere om Lai på siden Oplægsholdere.

FRANCISKA

Franciska er en vaskeægte rockmamma.

Hun er sangskriver, komponist og en vanvittig stærk sanger.

Stilen er oldschool rock og der er tryk på!

Teksterne har stærke budskaber og melodierne er ørenhængeden (Udtalt af musikkyndig på DR TV).

Du vil kunne opleve Franciska fortælle historierne bag hendes sange (og de er ikke kedelige), smurt godt ind i god gang nordjysk humor. Advarsel: Der kan dog forekomme lidt alvor indimellem.

Med på scenen, har hun sit fantastisk band bestående af Jon Kobberup på Lead guitar, Stevie Dalla-Zuanna på trommer, Parnuuna Thornwood på kor/guitar og Søren Leo Kronvold på Bas/kor. Forvent nærværende, ærlige og dybde fortællinger, ørehængende sange, altsammen båret igennem af en stærk vokal.

Læs mere om Franciska på siden Artister.

2. marts 2021 Online

Mads Sebbelov

I samtalen med Mads Sebbelov hører vi om hans eget personlige sorgarbejde, efter han mistede sin datter Josephine i foråret 2020 efter et hjertesvigt.

Mads deler ud af sin viden, og giver råd og vejledning i forhold til, hvordan vi som mennesker kan håndtere vores egen sorg, når vi mister et nært familiemedlem, samt hvordan vi bedst håndterer andres sorg.

Vi taler om døden og organdonation, og om hvorfor det er så vigtigt at få taget hul på den samtale, inden lynet måske en dag slår ned.

”Det kommer jo aldrig til at ske for mig”, sådan tænker de fleste – og derfor er der mange der viger tilbage for at forholde sig til egen død eller andres, for det er hårdt at skulle forholde sig til sin egen dødelighed, og tanken om at skulle miste andre der står os nær. Mads vil gøre os klogere på, hvordan man gør det, og hvad det i sidste ende hjælper – for den enkelte og for de andre menneskers familiemedlemmer, der desperat håber på et mirakel, inden de må tage afsked med deres kære med sygdom eller organsvigt.

Læs mere om Mads på siden Oplægsholdere.

Heather Hill

Heather Hill, der normalt består af Julie Frey, Anders Frey og Simon Voigt, optræder her som duo med Julie og Anders Frey. Sangene er skrevet og komponeret af Julie og er inspirerede af virkelige mennesker og rigtige oplevelser.

Teksterne er på engelsk, og lydlandskabet i musikken bliver ofte sammenlignet med blandt andre Norah Jones og Tina Dickow.

Læs mere på siden Artister.

Se teaser her.

16. februar 2021 Online

Hannelise Bjertnes – Smid masken og se verden igennem dine egne øjne

Vi mennesker er rigtig dygtige til at følge strømmen. Vi bliver kærligt guidede ind i et mønster som vi tror er det eneste rigtige. Hvad nu hvis der også findes andre mønstre eller andre måder at være i livet på?

Hvad mon der ville ske hvis vi lige stoppede op et øjeblik – og turde mærke hvad vi egentlig havde lyst til bag den flotte maske?

Hvordan kan du opnå frihed, mere overskud, mere energi bedre samvittighed, mere nærvær samt mere livsglæde – ved at blive bevidst om hvad der er vigtig for dig.

Forestil dig du har 100 legoklodser at gøre godt med hver dag – hvordan bruger du dem? Og hvordan ville det være hvis du selv kunne bestemme hvad du brugte dem til?

Jeg kan ikke ændre din verden på 30 min – men jeg kan love dig jeg kan inspirere dig til forstå hvor meget du selv kan gøre – uden at det koster noget. Det hele starter med dig og dine tanker. Mit mål er at du går fra mit oplæg med en nysgerrighed og forståelse for at den omsorg du giver dig selv – er nøglen til at du kan smide masken.

Du kan læse mere om Hannelise på siden Oplægsholdere.

Heather Hill

Heather Hill, der normalt består af Julie Frey, Anders Frey og Simon Voigt, optræder her som duo med Julie og Anders Frey. Sangene er skrevet og komponeret af Julie og er inspirerede af virkelige mennesker og rigtige oplevelser.

Teksterne er på engelsk, og lydlandskabet i musikken bliver ofte sammenlignet med blandt andre Norah Jones og Tina Dickow.

Læs mere på siden Artister.

Se teaser her.

2. februar 2021 Online

Lise Grastrup – Den visuelle projektleder

Menneskets hjerne er skabt til at forstå, lære og udvikle nye idéer via strukturer og formationer – dog har vi skabt en verden baseret hovedsagelig på ord og tal – og går derfor glip af en masse effektive genveje til læring, idéudvikling og videndeling.

Lise fortæller om fordelene ved at formidle visuelt med afsæt i viden om hjernen, nogle cases fra den virkelige verden, og så får deltagerne også mulighed for en lille praktisk smagsprøve, ved rent faktisk selv at tegne.

Lise Grastrup er uddannet arkitekt og arbejder med grafisk facilitering i forskellige afskygninger. Hendes virksomhed ”Tanke til Streg”, er knap 7år gammel. Typiske kunder er store virksomheder, kommuner eller uddannelsesinstitutioner, som gerne vil blive skarpere til at formidle – via visuelle virkemidler.

Du kan læse mere om Lise på siden Oplægsholdere.

Musik med BYORN GOLD

Bjørn Guldager (med kunstnernavn BYORN GOLD), kommer og underholder med sange fra sit debutalbum STYLES.

Albummet – og titlen på det – er en hyldest til mange af de musikgenrer som har inspireret dagens musik.

5. januar 2021 Online

Terriik Pharell Karlsen

Dø Nu Bare Din Fucking Junkie

Dø Nu Bare Din Fucking Junkie er et foredrag der ud fra en personlig beretning belyser en enormt autentisk fortælling om Terriik Pharell Karlsen og hans 18 års hardcore misbrug med alle former for stoffer og kriminalitet.

Fra hardcore misbruger og kriminel inviterer Terriik, med over 6 års clean time, nu sit publikum med på en rejse, hvor det handler om at stoppe op og turde møde sig selv ved at tilvælge sig selv.

Med udgangspunk i de 4S’er – er målet at publikum vil finde inspiration, motivation og mod til at møde sig selv og verden med Sårbarhed, Styrke, Sundhed og Succes ud fra hvad vi hver især anser som succes i eget liv.

Læs mere om Terriik På Oplægsholdere

Lene Fischermann

Sprængfarlige teamdynamikker

Ethvert team eller gruppe er en levende organisme, som er afhængig af hinandens dynamikker og trivsel. Vi påvirker hinanden ubevidst, mens vi peger fingre uden at tage ansvar for, at vi har et fælles ansvar for hvordan vi har det sammen. Med viden om de forskellige teamdynamikker bliver du bevidst om din egen rummelighed og den styrke der ligger i teamdynamikkernes forskelligheder.

Du får viden og indsigt i:

  • Hvordan de forskellige teamdynamikker kommer til udtryk
  • Hvorfor tallet tre er nøglen til balance
  • Din egen grad af rummelighed eller mangel på samme

Læs mere om Lene på siden om oplægsholdere.

1. december 2020 Online

Morten Schebye – Slip din mentale håndbremse

Selvindsigt er ikke hårdt arbejde. Det skal bare give mening og man skal kunne se gevinsten, men også kende dit ”hvorfor” i forhold til din modstand.

Morten er skaber og ejer af Q10-Solution.

Han er manden bag udviklingen af Q10-Solutions metode og har med kurser, workshops og foredrag praktiseret metoden i flere år med stor succes, både for borgere i kommuner og på ledelsesniveau.

Morten er blevet omtalt som den danske Tony Robbins, og kan med sin direkte og umiddelbare tilgang gøre meget komplicerede ting enkle og forståelige.
Han elsker at gøre hjernen til en positiv aktør, og under titlen “Slip din mentale håndbremse” som et gennemgående tema for alle hans kurser er, at gøre den enkelte til herre sit eget liv.

Læs mere om Morten på siden Oplægsholdere.

Hasse Sørensen – Kog firma på et søm

Der er mange udfordringer og udgifter når du vil starte for dig selv – et firma eller en fritidsforretning. 
Med lidt bondesnuhed og lidt frækhed kan du barbere udgifter og besværet med alt det kedelige administration og marketing ned til omkring 10%.

Hasse har været ‘jordemoder’ ved utallige firmafødsler, og har de seneste år hovedsagligt fokuseret på de aller mindste konsulentvirksomheder, vinduespudsere og pandekagesælgere. 
Som han siger: “Det er sjovere at arbejde med nogen der har 5.000 kroner at starte firma for, end dem der har 5.000.000”.

Han kan øse af erfaring, snuhed og frækhed i det uendelige, og kommer gerne ind på de skæve løsninger, langt uden for boksen.

Læs mere om Hasse på siden Oplægsholdere.

5. november 2020 Online

Dorte Bukdahl – Gode løsninger på svære sociale problemer

I sit oplæg vil Dorte fortælle om sin kommende bog ”Gode løsninger på svære sociale problemer”. Hun vil give sit bud på, hvordan vi kan nytænke det sociale arbejde i Danmark, herunder hvad det vil kræve af politikere, ledere, fagprofessionelle og af borgerne selv.

Hun peger på, at der er brug for et opgør med styringsoptimismen og med de programbaserede sociale indsatser. Og der er i stedet brug for en pragmatisk og realistisk tilgang til styring og udvikling af indsatser. Her er der lokale frihedsgrader til at designe sin indsats og borgerens egne drømme om et godt liv er udgangspunkt for arbejdet.

Hun kommer endvidere med bud på centrale redskaber, som sociale entreprenører kan gribe ud efter, når de designer nye velfærdsløsninger.

Læs mere om Dorte på siden Oplægsholdere.

The Russian-Icelandic Folkblues Duo, Tatiana Pykhtina and Thor Bragason

Så har vi endelig en mulighed for at høre den russiske sangerinde, Tatiana Pykhtina. 

En russisk sjæl med et dansk sind leverer sange, som rammer lige ind i hjertet på en både russisk, engelsk OG dansk måde. 

Hun kommer med en fantastisk Islandsk guitarist, Thor Bragason, som digter videre på sangene med sit fingerspil. 

Vær klar til en unik oplevelse og masse følelser udenpå tøjet! 


Kontakt-info:
https://m.facebook.com/Tatiana-Pykhtina-162814294436942/ 

1. september 2020 på Værftet i Køge

Arbejdsglæde og medarbejdermotivation ved Maja Bavngaard

Hvordan tænker en ledelse omkring sine medarbejdere og hvilke tiltag har en arbejdsplads taget for at Great Place to Work giver den titlen ”Danmarks Bedste it-arbejdsplads” i 2019?”.

Maja Bavngaard har været HR Manager i Abakion siden år 2000 og fulgt virksomhedens vækst fra 30 til 100 medarbejdere. Med udgangspunkt i ledelsesfilosofier vil du høre om konkrete eksempler på initiativer og cases, der afspejler en virksomhedskultur med fokus på medarbejderen.

Du kan læse mere om Maja her: abakion.dk

Oplæg om præsentationsteknik ved Asger Lindholdt

Drømmer du også om at gøre at en større forskel og skabe mere værdi når du præsenterer? I dette ca. 30 min. oplæg fra foredragstræner Asger Lindholdt får du foredragssystemet 4S. Det vil hjælpe dig med at skabe en fantastisk struktur på dine foredrag/oplæg så du kan give dine lyttere følgende i forbindelse med dine foredrag: 

  • En fængende start der skaber nysgerrighed
  • Værdi, information og underholdning undervejs 
  • Inspiration og motivation til at tage handling på dine råd  

Asger Lindholdt har oprindeligt en baggrund som ingeniør og PhD, men har de sidste 5 år hjulpet mange hundrede mennesker, organisationer, virksomheder, entreprenører, akademikere og TEDx talere til at formidle deres historier og viden. Du kan læse mere om Asger på hans hjemmeside talerne.dk eller hans LinkedIn profil.

Musik med BYORN GOLD

Bjørn Guldager (med kunstnernavn BYORN GOLD), kommer og underholder med sange fra sit debutalbum STYLES.

Albummet – og titlen på det – er en hyldest til mange af de musikgenrer som har inspireret dagens musik, så vi kommer forbi både country/folk, og pop/rock undervejs. Og hvis man stadig har en CD-afspiller i billen, så er der mulighed for at købe eller vinde en CD på dagen.

Se mere på www.facebook.com/ByornGold.