Inspiring Connections

Inspiring Connections på Værftet

Carlsensvej 4 i Køge – 6. oktober kl. 17.00

AFLYST

Da vi har fået mange afmeldinger, primært pga. corona-situationen, ser vi os desværre nødsaget til at aflyse vores arrangement i Køge på tirsdag den 6. oktober.
Alle der har bestilt sandwich har fået det fulde beløb refunderet.
Vi håber naturligvis at se så mange af jer som muligt tirsdag den 3. november på INSP! i Roskilde, hvor vi også har et forrygende lineup af oplægsholdere og underholdning: Dorthe Bukdahl og Frederik Rasmussen, samt vores musikere Tatiana og Thor.
Tilmeldingen åbner om et par dage

Vi forsøger samtidig at finde huller på forskellig vis til Lars Hendriksen, Hanne Lise Bjertnes og John Mutombo, så vi ikke går glip af deres ekspertise og musikalitet på trods af denne aflysning.

Vi har flere forskellige tiltag på bedding, som vi løbende vil fortælle jer om i nyhedsbrevet. Er du ikke meldt til, så gør det endelig nu.

Velkommen

til det andet af en lang række Inspiring Connections arrangementer.

Som altid vil arrangementet være bygget op af 

  • Velkomst
  • 1-2 korte oplæg eller foredrag
  • Speed-samtaler
  • Musikalsk indslag
  • Fri ”mingling”

Læs mere om Værftet i Køge.

Lars Hendriksen – Mobilvideo og Greenscreen

I oplægget vil Lars vise hvordan man laver greenscreen videoer med sin mobiltelefon.

Hvis tiden er til det, så viser han en video der fortæller historien om Greenscreens udvikling og afdækker hemmelighederne i Hollywood. Derefter laver han en greenscreen video om én af deltagerne i salen.

Målet er selvfølgelig at gøre deltagerne interesserede i at deltage på ét af hans kurser, men hvis man er kvik, så kan man rent faktisk gå hjem og kopiere og bruge det man har set i oplægget.

Læs mere om Lars Hendriksen på siden Oplægsholdere.

Hanne Lise Bjertnes – Smid masken og se verden igennem dine egne øjne

Vi mennesker er rigtig dygtige til at følge strømmen. Vi bliver kærligt guidede ind i et mønster som vi tror er det eneste rigtige. Hvad nu hvis der også findes andre mønstre eller andre måder at være i livet på?

Hvad mon der ville ske hvis vi lige stoppede op et øjeblik – og turde mærke hvad vi egentlig havde lyst til bag den flotte maske?

Hvordan kan du opnå frihed, mere overskud, mere energi bedre samvittighed, mere nærvær samt mere livsglæde – ved at blive bevidst om hvad der er vigtig for dig.

Forestil dig du har 100 legoklodser at gøre godt med hver dag – hvordan bruger du dem? Og hvordan ville det være hvis du selv kunne bestemme hvad du brugte dem til?

Jeg kan ikke ændre din verden på 30 min – men jeg kan love dig jeg kan inspirere dig til forstå hvor meget du selv kan gøre – uden at det koster noget. Det hele starter med dig og dine tanker. Mit mål er at du går fra mit oplæg med en nysgerrighed og forståelse for at den omsorg du giver dig selv – er nøglen til at du kan smide masken.

Læs mere om Hanne på siden Oplægsholdere.

John Mutombo

Johan Mutombo er guitarist og vokalist fra Congo, og startede med at spille i kirken i en alder af 15 år, på det tidspunkt begyndte han også at spille i forskellige bands som Mbilia Bel og Wenge Musica.

Han rejste til Kenya hvor han boede i mere end ti år og arbejdede med mange forskellige store kenyanske musikere.

John Mutombo bor i Danmark nu, hvor han samarbejder med musikere som Isildo Novela, Deodato Siquir, Kim Jesus og mange andre.

John spiller folk-music fra Congo.

Du kan læse mere om John på siden Artister.

Værftet i Køge

VÆRFTET er det nye kontorhotel i Køge og ligger smukt nede ved Å-havnen. Den gamle bådehal på 260 m2 er flot istandsat og rummer et unikt kontorfællesskab med 20 pladser, en foredragssal med plads til 50, reception, 3 mødelokaler, garderobe, lounge mm.

Carlsensvej 4
4600 Køge

Tilmelding